Badmintonshoppen – Alt til badmintonspilleren
Badmintonshoppen er Danmarks største forhandler af badmintonudstyr. Vi har samlet det bedste udvalg fra de mest anerkendte mærker såsom Yonex, Forza, Victor, Li-Ning, RSL, samt mange flere.
Vi er stedet, hvor du kan finde alt til badmintonspilleren, hvad enten du er nybegynder, motionist eller turneringsspiller.
Vi bestræber os på altid at have de fedeste badmintonvarer på lager, så du kan få dem leveret lynhurtigt og ikke mindst til en skarp pris. Derudover er vi først med de nyeste lanceringer, så du kan være sikker på at finde alle nyhederne lige her, som de første.
For os betyder god service bl.a. tilgængelighed og kompetent rådgivning. Vi er altid kun et opkald eller en mail væk, så tøv ikke med at ringe eller skrive, hvis du har brug for hjælp eller rådgivning ift. produkterne.
Virksomheden er ejet af Mikkel Normann & Torben van den Brekel Kulmbak, som selv har mange års erfaring fra badminton på det højeste niveau. Sammen med de over 20 fuldtidsansatte bliver der sendt produkter til hele Europa fra vores store lager i Odense.
5 gode grunde til at handle hos os
➜ Danmarks største udvalg af badmintonudstyr
➜ Skarpe priser
Vores historie
Det hele startede i et værelse i Nordsjælland…
År 2003
Badmintonshoppen.dk lanceres
Badmintonshoppen har rødder tilbage til år 2003, hvor den blev startet op og havde lidt forskellige ejere. Den blev udelukkende kørt på hobbybasis de første mange år. Varesortimentet var begrænset til kun et enkelt mærke (Yonex) og det hele blev kørt fra et værelse i Nordsjælland.
År 2010
Torben van den Brekel Kulmbak overtager Badmintonshoppen
I 2010 køber Torben van den Brekel Kulmbak Badmintonshoppen.dk og det hele bliver flyttet til Frederiksberg, hvor det bliver kørt fra en lejlighed på 3. sal. Torben har en stor passion for badminton, samt en fascination af den udvikling, der har været og er inden for nethandel. Desuden har Torben selv spillet badminton siden han var barn, og har som senior spillet fra Ligaen til Danmarksserien, hovedsageligt for Værløse badminton. Torbens mere end 25 års erfaring inden for badminton, giver ham den fornødne kompetence til at rådgive jer kunder bedst muligt.
År 2012
Nu bliver det alvor
Allerede i 2012 har Torben fået så meget vind i sejlene, at det er tid til det første kritiske step. Det er tid til at tage en beslutning om, hvorvidt det skal være alvor og gå fuld tid, eller forsat have det som hyggeprojekt. Torben beslutter sig for at gå fuld tid med Badmintonshoppen og forlader sit job for at hellige sig webshoppen.
År 2013
Større lokale er tiltrængt
Der er på det tidspunkt kommet flere mærker i Badmintonshoppen, samt flere kunder og dermed også et behov for noget mere plads. Derfor bliver det første lagerlokale lejet, som ligger samme sted på Frederiksberg.
År 2016
Overtagelse af Ketshop
Artikel Ugeavisen – Torben overtager Ketshop
I august 2016 overtager Badmintonshoppen ketcher-sportsbutikken Ketshop på Fyn og får dermed en fysisk butik tilkoblet samt endnu en webshop med navnet Ketshop.dk. Det hele bliver flyttet til Odense, hvor Ketshop lå i forvejen. Med to forretninger under samme tag, begynder udviklingen for alvor at ske i et højt tempo. Samtidig møder Torben, Ketshops butikschef Mikkel Normann, som senere hen kommer til at spille en væsentlig rolle.
År 2018
Mikkel Normann bliver partner i Badmintonshoppen
Ketshop flytter i nye lokaler og Mikkel Normann bliver partner
2018 bliver et meget begivenhedsrigt år, hvor der sker flere markante ting i forretningen. Mikkel Normann bliver partner i hele forretningen, som nu indebærer både Badmintonshoppen og Ketshop, samt Tennisshoppen og sammen med Torben, kan de sammen drive hele forretningen til det næste niveau.
Derudover flytter Badmintonshoppen også til nye lokaler og går fra 150 kvm til små 600 kvm, for at kunne følge med den forsat stigende forretning, som er blevet opbygget gennem årene.
År 2019
Europas første testcenter & Badmintonshoppen.se åbnes
I september 2019 blev det nye testcenter indviet. En fantastisk dag med over 150 badmintonentusiaster gennem butikken og med besøg fra den tidligere verdensmester og OL-guldvinder, Viktor Axelsen. Han spillede en kort opvisningskamp imod Odense Badminton Klubs 1. herresingle Steffen Rasmussen, hvor sidstnævnte dog noget overraskende løb med sejren.
Banen og hele testcentret kom i stand efter tæt samarbejde med RSL, som sponserede bane, net og bolde. Kunder kan derfor komme forbi den flotte butik i Odense og prøve hvilken som helst badmintonketcher før et evt. køb. Med dette testcenter er det gjort meget nemmere at finde den rette ketcher første gang og man undgår at købe en forkert model.
Det er også i år 2019, at Badmintonshoppen starter sit europæiske eventyr og åbner Badmintonshoppen.se på svensk. Med de helt samme varer og samme service tager de første skridt mod at blive Europas førende badmintonshop.
År 2020
Badmintonshoppen ApS bliver til ZERV ApS & yderligere 2 x Badmintonshops åbnes i udlandet
2020 bliver endnu et stort år for Badmintonshoppen og også et år, som alle vil huske for Covid-19. Badmintonshoppen udvider med 2 nye markeder i udlandet, med både en Badminton-Shop på tysk, samt en Badminton-Shop på engelsk, så man kan købe fra hele verden.
Det er også i 2020 at hele virksomheden får et nyt navn i CVR-registret. Førhen hed det Badmintonshoppen ApS, men med webshops inden for hele ketcherverdenen var det tid til et navn som kunne samle både Badmintonshoppen, Tennisshoppen, Padelshoppen og Ketshop under et og samme navn. Navnet blev ændret til ZERV ApS, hvilket også var deres eget mærkes navn, og det var det navn, man kunne kende dem for fremover.
Samme år skilles den fysiske butik og webshoppen også, hvor den fysiske butik beholder sin lokation og de cirka 250kvm butik + 350kvm lager, mens webshoppen og de ansatte hertil får større lokaler på over 1000kvm. Nu er antallet af ansatte også kommet op på over 15 mand og det var derfor tid til at få en anden lokation til webshoppen.
År 2021
ZERV ApS får investering i Løvens Hule
ZERV ApS var med i Løvens Hule 2021, hvor de fik en investering på 2.000.000 kroner fra de 2 løver Jesper Buch & Jan Lehrmann. Sammen med de 2 ejere, Torben & Mikkel, vil de nu forsøge at udbrede kendskabet til brandet ZERV endnu mere, samt udvide alle de andre webshops til flere europæiske lande.
År 2022
Nyt design til Badmintonshoppen
2022 er året, hvor deres blev taget en stor investering i helt nye designs til deres frontend, samt udvikler en helt ny backendstruktur til både lagersystem, indkøbssystem og generel en optimering, så de kunne være endnu mere effektive i deres processer. Designet blev optimeret efter de nyeste standarder, og fokus var især på brugervenlighed og hastighed, så kunderne nemt kunne navigere rundt på hjemmesiden.
År 2023
Badmintonshoppen flytter i større lagerlokaler i Tietgenbyen i Odense SØ
Endnu engang blev lagerlokalerne for små til webshoppen og flyttede derfor i endnu større lokaler i Tietgenbyen i Odense. Her kunne de boltre sig på cirka 1600 kvm og havde derfor plads til endnu flere varer på hylderne til alle de forskellige webshops.
Det er også året, hvor der sker en omstrukturering i ejerkredsen. Jan Lehrmann bliver købt ud, og ind kommer i stedet Lind & Risør, samt Leif Nørgaard og Christian Legêne. Ejerkredsen tæller derfor nu Mikkel Normann, Torben van den Brekel Kulmbak, Jesper Buch, samt de 3 nye.
År 2024
fysisk butik åbner på frederiksberg og der åbnes webshop i Holland og Frankrig
Året 2024 blev året hvor en milepæl for Badmintonshoppen blev nået. Med købet af KetcherXperten kunne Badmintonshoppen fra september nemlig både velkommen indenfor til en fysisk butik i København på Frederiksberg med navnet Ketshop.
Badmintonshoppen havde endnu engang vokseværk, og nu var tiden kommet til at åbne i Europas største badmintonmarked, som var Frankrig. Holland blev åbnet samtidig, så nu kunne man købe fra lokale badmintonshops i både Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig. Derudover findes også et .com site, hvor man kan købe fra hele verden.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, eller brug for rådgivning, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os eller læse vores mest stillede spørgsmål (FAQ):
Tryk 1 for spørgsmål til en konkret webordre, hav gerne ordrenummer klar.
Tryk 2 for produktvejledning og afhentning i Odense.
Tryk 3 for produktvejledning og afhentning på Frederiksberg.
5220 Odense SØ
Peter Bangs Vej 97
2000 Frederiksberg