Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Fragt
Redigér kurvTil kassen
DKK
Fragt:
Levering: 1-2 hverdage
Kundeservice
Tlf. 6590 6690
Indtast søgeord...
 
Produkter

Hvilken badmintontaske skal jeg vælge?

Det at købe en badmintontaske er ikke bare ligetil. Der findes mange forskellige former indenfor badmintontasker og samtidig er der også mange ting, man skal tage højde for.

Man kan have meget udstyr i sin taske og hvis man er turneringsspiller, nybegynder eller motionist har man nødvendigvis ikke de samme behov - Læs med her og bliv klogere!

Guide til valg af ny badmintontaske

Når du vælger din nye badmintontaske, skal du vælge efter hvor meget badmintonudstyr du har brug for at der skal med, både når vi snakker træning og kamp. Vi anbefaler at vælge en badmintonbag, hvor ens udstyr ikke ligger op og ned ad hinanden og hvor der er noget plads. Dvs. at ketcherne helst skal være i et rum for sig selv, så strengene og ketcherne ikke bliver udsat for nogle unødvendige tryk udefra. 

Traditionelle badmintontasker


I Badmintonshoppen findes der badminton tasker i mange forskellige størrelser - Taskerne findes fra 1-rums, 2-rums og 3-rums tasker:

1-rums badmintontaske
En 1 rums badmintontaske er primært egnet til nybegyndere og motionister, som i deres tilfælde ikke har så meget udstyr, der skal transporteres med til træning eller kamp. Den vil være nem at smide over skulderen, da disse badminton tasker som regel kommer med kun 1 skulderrem, og bliver derfor måske hurtig for lille for de fleste.

Men du kan have det mest nødvendige med. Kvaliteten af 1 rums tasker er ok, men de helt eksklusive modeller findes ikke i så små modeller, så er det luksus du gerne vil købe, skal du op i nogle større modeller.

2-rums badmintontaske
En 2-rums badmintontaske kommer faktisk i flere forskellige størrelser. De kommer i str. 6 pcs. og i en 9 pcs. badmintonbag, og disse tal indikerer, hvor mange badmintonketchere der kan være i tasken, hvis man ikke havde andet med. 

Det er dog ikke så ofte, at man kun ligger ketchere i sin taske. Derfor er en 2-rums taske en yderst populær model blandt mange badmintonspillere - faktisk er det den mest brugte badmintontaske størrelse. Den passer perfekt til træning, hvor du har det mest nødvendige med.

Her begynder de lækre detaljer også at komme. Ergonomiske skulderremme, 2 stropper, så du kan cykle med den, samt thermorum, som kan bruges til at dele dine ketchere fra dit våde badmintontøj.

Thermorummet har også den funktion, at den holder nogenlunde samme temperatur i rummet hele tiden, så dine badmintonstrenge ikke bliver udsat for først varme, så kulde og fugt osv. Det har de nemlig ikke godt af, så det hjælper også på dine badmintonstrenges levetid.

Ens badmintonudstyr er det vigtigste når man spiller badminton, så lanceringen af ZERV’s Ozone Bag er et godt eksempel på en nymoderne badmintontaske, som er fyldt med nye smarte teknologier.

Det er en lækker to-rums taske, som besidder to store rum og et mindre separat rum til ens sko bagpå. Det der skiller netop denne taske ud fremfor andre to-rums tasker er, at der er indført et thermo rum til ketcherne. Thermo rummet sørger for, at dine ketchere bliver rigtigt opbevaret og beskyttet mod temperaturforandringer. Dine strenge i ketcheren får også de bedste forhold under transport til og fra træning og kamp, da de undgår fugt og større temperaturændringer. Derudover er den billigere end nogle af de andre 2-rums tasker, og det er aldrig set før, at man får et thermorum i så billig en model. De kommer ofte ved de noget dyrere modeller.



3-rums badmintontaske
En 3-rums badmintontaske findes selvfølgelig også. De kommer faktisk også i flere størrelser. 12 pcs. og 15 pcs. Som på 2 rums tasken indikerer det hvor mange ketchere der kan ligge i dem, hvis den var helt tom.

Disse bruges ofte af konkurrencespillere eller dem der træner meget. I disse badmintontasker er der plads til det hele og man ligger ofte sine badmintonketchere ind i det midterste rum af tasken, så de er beskyttet af slag og tryk udefra. 

3-rums tasker har også 2 skulderremme, så de nemt kan transporteres til og fra badmintonhallen. 

Nogle af de bedre tasker har endda ergonomiske skulderremme, så de er lavet i kraftig kvalitet og er yderst holdbare. Dette gør dem også dejligt nemme at transportere, da man hurtigt kan tage sin nye taske over begge skuldre og cykle afsted. Gør man dette hver dag er en taske med kraftige skulderstroppe et must, da de holder meget længere.

Slutteligt er der også i de større badmintontasker et ekstra rum til dine badmintonsko. Det kan du bruge efter træning eller kamp når skoene er våde! Så kan de ligge i et rum for sig, så de enten ikke skal ligge sammen med det andet våde badmintontøj og håndklæde, eller ligge med badmintonketcherne.

Badminton rygsække og square bags 


Badminton rygsække ses også som et populært valg hos især de unge nybegyndere og motionister, som ikke har behov for den måske til tider lidt klodset store badmintontaske.

Derudover er der efter den nye skolereform også kommet længere "arbejdsdage" for de unge og derfor tager de ofte direkte fra skole og til badmintontræning. Det betyder, at de kan medbringe deres badminton rygsæk og have alt deres badmintonudstyr med i skolen sammen med bøger m.m.

Motionister efterspørger ofte ikke så store badmintontasker og her er disse nye badmintonrygsække yderst populære og har plads til det meste.

Du har måske set i tv’et de lidt ”specielle” tasker, som de professionelle går ind på banen med. Tasken har en strop og spillerne har tasken over den ene skulder. Disse tasker kaldes badminton squarebags.

Squarebags bruges ofte når man ikke skal have så meget udstyr med, men kun det mest væsentlige. Taskerne er lavet super effektivt og funktionelt med individuelle rum, så drikkedunk, sko, ketchere mm. har sin plads i tasken. 

Hvilket mærke skal jeg vælge?

I Badmintonshoppen har vi alle de fede mærker inden for badmintonsporten og de laver allesammen også fede badmintontasker til alles behov.

Yonex er ofte det man ser mest i fjernsynet og derfor er de også de førende inden for square bags eller tournament bags, som de kalder dem. Derudover er det også dem med det største udvalg af 3-rums tasker, så søger du efter høj kvalitet fra verdens førende mærke, så skal du kigge efter en Yonex badmintontaske. De laver også 1-rums og 2-rums modeller, samt badminton rygsække og det finder du også her i badmintonshoppen. 

Søger du efter et lidt mere prisvenligt alternativ, så skal du kigge efter danske Forza, RSL eller Victor. Her får du virkelig kvalitet for pengene og masser af fede tasker til en lidt skarpere pris.

Vi har hele udvalget fra disse 3 mærker, så det er bare med at finde den rigtige størrelse til netop dig og så finde din favorit model og farve!

Til sidst finder du vores eget mærke ZERV, hvor vi laver høj kvalitet til en super skarp pris. Vi bruger al vores ekspertise inden for badmintontasker til at udvikle vores egne modeller, da vi kender vores kunders behov!

Så søger du en flot og præsentabel badmintontaske i høj kvalitet og med de nyeste teknologier, så skulle du prøve en ZERV. 

Se hele vores store udvalg af badmintontasker lige her:

Hvis du er en smule i tvivl om det mindste, må du ikke tøve med at tage fat i os. Du kan endda tage ud i vores fysiske butik 'Ketshop' på Fyn, hvor du kan afprøve forskelligt udstyr.

Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til? Så er det bare med at gribe telefonen og give et ring på +45 6590 6690. Her sidder Torben og jeg klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@badmintonshoppen.dk.

Highfives og de bedste badminton hilsner
Mikkel

Webshop fra Bewise
×
Denmark EUR Sweden Finland Netherlands France Germany Italy Austria Switzerland Hungary Poland Greece Spain Albania Belgium Bulgaria Croatia Cyprus Czechia Estonia Faroe Islands Georgie Greece Greenland Iceland Irland Latvia Liechtenstein Lithuania Luxembourg Malta Portugal Romania Serbia Slovakia Slovenia Turkey Ukraine United States of America China